
I et afskærmet hjørne af Hildegards Have ligger labyrinten med indgang ved valnøddetræet. Det er en såkaldt énvejs labyrint, dvs. den type der har én vej – om end meget snoet – ind til centrum og samme vej ud. På engelsk hedder den “labyrinth” modsat “maze”, som er den type du kan fare vild i. Fordelen ved én vej ind og samme vej ud er, at du ikke skal tage stilling til, hvilken vej du skal gå. Det har betydning for din vejrtrækning og giver plads til andre tanker og følelser.
Labyrinten kan spores tilbage mere end 3.500 år, og genfindes over store dele af verden hos forskellige kulturer.
Vores labyrint er en klassisk 7-rings labyrint, der forbindes med den græske myte om kongedatteren Ariadne, den athenske helt Theseus og uhyret Minotauros i labyrinten under paladset på Knossos, Kreta.
Graffiti tegnet af barn i Pompeji og mønt fundet på Knossos
Den kristne labyrint i Reparatus, Algier er fra år 328, hvor figuren “Ecclesia”, kirken, erstatter enten Ariadne eller Theseus. I kirken St. Vitale i Ravenna dateres labyrinten til 6. årh. Flere af labyrinterne i de franske katedraler, fx Chartres, er fra Hildegards tid og blev under navnet “Vejen til Jerusalem” brugt bl.a. til symbolsk pilgrimsvandring.
Labyrinten blev også brugt til rituelle danse, bl.a. til påske, anført af biskoppen. Under reformationen blev mange labyrinter brudt op og ødelagt, men i dag er interessen for og brugen af labyrinter i hastig udvikling verden over.
Labyrinten anerkendes i dag som et redskab velegnet til at afhjælpe fysisk, psykisk og åndelig ubalance, og der forskes løbende i anvendelsen. Labyrinter opføres bl.a. i tilknytning til hospitaler, kirker, fængsler og offentlige pladser for at nævne nogle.
Der er mange måder at gå i labyrint på, men den kan bruges af alle, da metoden tilpasses den enkeltes ståsted og behov på et givet tidspunkt.
Vi udvikler og arbejder løbende med et udvalg af metoder og giver gerne instruktioner og forslag.
Har du ikke adgang til at gå i en labyrint, kan du bruge en fingerlabyrint på træ, papir eller andet.
