DEN MULTIKULTURELLE HAVE
En af visionerne for Hildegards Have har været og er stadig realiseringen af en multikulturel have, hvor mennesker med forskellig baggrund kan få et stykke jord og dyrke de frugter, grøntsager og urter, de kender fra deres hjemegn, hvor i verden det måtte være.
Målet er at skabe et sted, hvor alle har mulighed for at bidrage med viden, erfaring, ideer og opskrifter. Da lægeurtehaven er en vigtig del af Hildegards Have, har vi naturligvis stor interesse i at høre og lære om brug af naturmedicin i andre dele af verden.
Den multikulturelle have er indtil nu kun en idé, og vi er meget åbne over for nye ideer og forslag.