På vej ind i labyrinten – stop et øjeblik, ret ryggen og find balance i kroppen, træk vejret rytmisk og find ro i krop og sind.
Vi går ind i labyrinten i tredje ring, Mars – vi får livsenergi til at starte rejsen.
Mars – fokusér på et emne eller formulér et spørgsmål
Jupiter – hvordan kan mit liv blive bedre/rigere gennem denne indflydelse
Saturn – hvor ligger begrænsningen, både mine egne og udefra kommende
Jorden – kan det lade sig gøre i praksis, hvordan kan jeg blive påvirket
Merkur – jeg inviterer Merkur, gudernes sendebud, til at hjælpe mig
Venus – giver det nye visioner, billeder, indsigter, aha-oplevelser
Månen – hvilke følelser vækker det i mig
Solen – tøm/lyt/modtag
Bliv stående i centrum og tag ind, hvad der må komme af tanker, følelser, intuitive fornemmelser og/eller andet.
På vej ud af labyrinten fra den inderste sol, starter du i månen.
Månen – hvad fornemmer jeg nu
Venus – se på din vision, indsigt, aha i lyset af ny bevidsthed
Merkur – anerkend og tak for det, du har fået, hvad enten du kan lide det eller ej
Jorden – hvordan vil dette påvirke mig spirituelt i min dagligdag
Saturn – hvordan vil dette påvirke mine ressourcer
Jupiter – hvordan vil det gavne mig
Mars – hvad er det første, jeg skal gøre
Du kan evt. lave en afslutning, inden du træder ud af labyrinten – ”knuden bindes” kalder nogle det.