Vi har regnbuen som symbol. “Fred efter stormen” – “Løftet om noget godt der kommer”. Under regnbuen finder du Hildegards Have, opkaldt efter middelaldernonnen Hildegard von Bingen (1098-1179), besøgs- og terapisted med værelser, opholdsrum, klinikker, kurser, foredrag, tilbud om ophold og en stor terapihave.
Haven blev påbegyndt i 2012, og udvikles løbende. Den omfatter i dag en lægeurte-/klosterhave med mange af de planter, Hildegard har omtalt og benyttet (se lægeurtehave). Endvidere drivhus, planteværksteder, bålplads, åbne og gemte steder, en lille lavendelmark og projekt “skovhave” ud mod markerne.
I et afskærmet hjørne markeret med marksten ligger en klassisk 7-rings labyrint til meditation og afspænding med indgang ved det gamle valnøddetræ (se labyrint).