Zarathustra – Messias før Jesus
Zarathustra/Zoroaster har lagt navn til Zarathustrisme, en af jordens ældste, stadig levende religiøse traditioner bl.a. statsreligion i Perserriget ca. 550-330 f.v.t. Hans religion ”den gode religion” har i dag omkring 150.000 tilhængere.
En af mange opfattelser af Zarathustra er, at han var søn af Noahs kone Vesta og den store salamander Oromasis, en af ildelementalerne. Nogle moderne forskere udtrykker skepsis med hensyn til, om han i det hele taget har levet, og hvis han har så hvornår?
I foredraget vil jeg give forskelliges opfattelser af Zarathustra og hans religion, den øverste gode gud Ahura Mazda og hans onde modstykke Ahriman samt deres hjælpere.
Jeg vil fokusere på tusindårs rigerne, de sidste tider, den endelige kamp mellem det gode og det onde, dommedag, jomfrufødsel og Messias – ikke en men hele tre.