Intro til ”Den multikulturelle have”

En af visionerne for Hildegards Have er realiseringen af en multikulturel have, hvor mennesker med forskellig baggrund kan få et stykke jord og dyrke de frugter, grøntsager og urter, de kender fra deres hjemegn, hvor i verden det måtte være.

Vi arbejder på at skabe et sted, hvor alle har mulighed for at bidrage med viden, erfaring, ideer og opskrifter. Da lægeurtehaven er en vigtig del af Hildegards Have, har vi naturligvis stor interesse i at høre og lære om brug af naturmedicin i andre dele af verden.

Lige nu omfatter den del af haven en lille ”lavendelmark”, frugthave med æbler, pærer, kirsebær, kræger, ribs, stikkelsbær, solbær, hindbær, jordbær, brombær og en enkelt lille busk med aroniabær. Der er også et drivhus og en stor bålgrotte, og ind imellem alt det vil vi skabe plads til, at interesserede kan dyrke deres eget jordstykke. Det vil være muligt at færdes i den øvrige del af haven efter aftale og være med i havens øvrige projekter efter ønske og formåen.

”Den multikulturelle have” er et helt nyt projekt, og vi er meget åbne over for ideer og forslag.

0 comments on “Intro til ”Den multikulturelle have”Add yours →

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *