Hildegards køkken og apotek


Hildegard var med en moderne betegnelse ”holistisk” i sin tilgang til spørgsmål om sundhed og sygdom. Mennesket består af krop, sjæl og ånd, og årsag til sygdom kan opstå alle tre steder. Hun arbejdede ud fra teorierne om mennesket som en del af naturen, skabt af de fire elementer luft, ild, jord, vand og de fire væsker blod, slim, sort og gul galde tilbage fra Hippokrates (ca. 460-370 f.v.t.) og Galen (ca. 130-200 eller 216 e.v.t.). Et nøgleord er balance. Ubalance giver sygdom, og behandling er at genoprette balancen.
Hildegard ville med Hippokrates have stået inde for, at mad er medicin, og medicin er mad. Derfor er køkken og apotek tæt forbundet. Hun ville også stå inde for, at ikke to mennesker er ens, hvoraf følger, at god mad/medicin for den ene kan være gift for en anden. Der var dog visse levnedsmidler (til at leve), som Hildegard hyldede som universalmidler over andre – spelt, fennikel, galanga, Bertram (Pyrethrum), timian, malurt, persille og ædelkastanje. Vin og øl var godt i moderate mængder også til syge. Vand skulle man være mere forsigtig med. Det var bedst til de raske – også dengang var forurening et stort problem.
Hildegard taler om køkkengifte, som vi skal holde os fra. Det var jordbær om foråret, ferskner om sommeren, blommer om efteråret (især ved luftvejsproblemer) og porrer om vinteren, specielt sammen med animalsk fedt.
Det meste af det, hun brugte, har været hjemmehørende i området, men visse ting er kommet udefra, fx kanel, kardemomme og sikkert også den meget roste og brugte galangarod, der minder lidt om ingefær. Ifølge Hildegard kunne galanga vække en død mand til live. Den var/er betændelseshæmmende og krampeløsnende, og ikke mindst normaliserende for hjertefunktionen.
På vores tidligere kur- og rekreationssted var speltkure meget anvendt. Urhveden spelt, der tidligere var fattigmandskost, nu en specialitet, stabiliserer blodsukker, kredsløb og blodtryk, og vi har mange eksempler på vore gæsters gode erfaringer med at få spelt ind i deres kost.
Veriditas er Guds grønne grokraft. Den er nedlagt i al skaberværket, også i sten og metaller, som Hildegard ligeledes anvendte til at genskabe den rette balance.

Opskrifter fra Hildegards køkken (se mere) og fra hendes apotek (se mere)